tirsdag den 21. juni 2011

Tudemarie

RESUME:
Tudemarie er en pige der er vokset op i fattige kår. Hun har fire søskende, der i blandt hendes storesøster Amalie. Marie elsker at lave ballade. Hun gør det faktisk hele tiden. Hun er ikke særlig flittig i skolen, men det er Amalie til gengæld. Amalie og Marie er næsten altid sammen, men det er Marie ikke bestemt glad for, for Amalie sladrer altid hvis Marie har lavet ballade. Men Marie er en god pige og slipper derfor tit uden straf.
BIODIGT:
Marie
Er altid ude på ballade
Søster til Amalie
Hun elsker sin mor, og holder af apotekerfruen og sine søskende
Hun føler sig pinlig over at hun er fattig, lidt bange for hendes far og stor kærlighed til sin mor
Hun frygter at få skæld ud, at Amalie sladrer og at hendes far er sur
Giver respekt til fine damer, kærlighed til moderen og omsorg
Ønsker at se alle de fine slotte, det store hvide hus med gitterport og hendes familie være rig
Et meget fattigt miljø i det indre København
Marie går på Asylskolen

HVILKET TEMA BESKÆFTIGER ROMANEN SIG MED - HVORDAN?
Temaet er forskellen på rig og fattig i 1800-tallet. Marie ønsker hele tiden hun var rig og fin, men det er hun ikke. Hun er tit på besøg hos rige mennesker, hvor hun svæver på en sky af glæde. Hun har ikke en rigtig seng, men hun sover i en slags halmballe. Rig og fattig er stort set i hele bogen.
HVAD ER DIN EGEN VURDERING AF ROMANEN - HVORFOR?
Det er en rigtig hyggelig bog, men meget langtrukkent. Det er en masse små historier, om hvordan Marie dummer sig. Det er nogle søde fortællinger, men man skal læse den når man har god tid.

fredag den 29. april 2011

Konfirmation - Emilie

24 timer endnu. Det er ingeting i forhold til så lang tid jeg har ventet på denne dag. Jeg skal sige "ja" til at jeg vil konfirmeres. Lørdag d. 30 april 2011...
Jeg tror på Gud, og det skal jeg bekræfte i morgen. Jeg bliver konfirmeret fordi jeg selv vil sige ja, til at leve som kristen. Jeg tror ikke på at der sidder en gud oppe i himlen og kigger ned på mig, men at Gud er omkring mig. Nonfirmation har jeg aldrig tænkt på. Jeg har aldrig rigtig ville nonfirmeres, da jeg ALTID har været 100% sikker på at jeg skulle konfirmeres. Hvorfor jeg altid har været sikker på det, ved jeg virkelig ikke. Hele min familie er konfirmeret, så det har nok også noget med det at gøre.
Hvis jeg ikke havde fået en kjole og en fest, ved jeg faktisk ikke om jeg vil konfirmeres. Det ville jeg jo nok godt, men det har helt sikkert en stor betydning for mig. Især kjolen! Den har mor, mormor og jeg også rejst land og rige rundt for at finde. Jeg er heller ikke en over kristen som går i kirke hver søndag og beder aftenbøn. Jeg har intet imod folk der gør det, men gør det ikke selv, da jeg ikke syntes det "renser mig for synder" eller at jeg får ekstra hjælp fra Gud.
Konfirmationen er i morgen, og jeg er ved at sprænge af glæde!!! 

torsdag den 24. marts 2011

Sammenligninger

Ferie teksten vækker helt klart flest billeder frem, fordi alle tillægsordene gør det nemmere at forestille sig ting. Når vi skal bruge vores sanser er det også nemmere at leve sig ind i en tekst. Forårs teksten er en del svære at danne billeder til, netop fordi der ikke er så mange tillægsord. Jeg vidste ikke helt hvad en forårshilsen var, så det var også svære at komme i gang med at skrive. Hvis jeg havde vidst hvad det var, havde det nok også været lettere at skrive om det.
Den tekst jeg ville kunne skrive mest om teksten ”hunde”. Der er sikkert nogle andre der ville have nemmere ved at skrive om teksten ”Biograf”, men det kommer jo også an på hvad jeg har oplevet, eller hvad jeg ikke har oplevet. Hvis jeg var vokset op med tre hunde, ville det jo være oplagt at skrive om hunde.

onsdag den 23. marts 2011

Ferie

Jeg elsker ferie. Jeg har været på så mange ferier, og de har – næsten alle - været vildt gode. Det bedste er når man mærker den varme luft blive blæst ind mod en, eller når man bader og mærker det halv kolde vand ligge sig rundt om en. Når jeg er på ferie skal jeg ALTID have en is, som bare smelter på tungen. Mums. Når min familie og jeg er på ferie skal vi for det meste også ud at se nogle ting f.eks. bjerge med en god udsigt over byen. Så ligner alle mennesker nogle små myrer, som myldrer ud og ind mellem hinanden. Jeg syntes tit der dufter af blomster. Især nogle flotte lyserøde nogle. Jeg ved ikke hvad de hedder, men når jeg er på ferie, ser jeg dem altid.

Forårshilsen

Når jeg tænker på forårshilsen, er det første jeg tænker nok en hilsen. Om foråret! En dejlig hilsen som gør en glad, måske fra en af sine nærmeste. Så ved man at der er nogle der tænker på en. Ærlig talt ved jeg ikke hvad en forårshilsen er, men dette er nok mit gæt! En dejlig varm hilsen, fra en man holder af. Jeg kunne da også godt finde på at sende en hilsen, men gør det sjældent. Sender i det hele taget sjældent breve. Det er egentlig lidt synd, for hvem elsker ikke at komme hjem, og se at der ligger et brev på bordet hvor der står:” Til Emilie”, eller hvad man nu hedder.

søndag den 13. marts 2011

Råzone - Trine

Hvordan kunne jeg lade det ske? Bare se hende ligge der på gulvet i sit blodige tøj. Alt sammen min skyld. Jeg var så ligeglad, så uopmærksom på hvad der kunne ske, men hvorfor? Tanker og spørgsmål flyver gennem hoved på mig. De samme igen og igen. Hvad har du gjort? Jeg rejser mig stille op, men synker sammen på gulvet igen. Jeg opdager at jeg sidder i en lille sø af tåre. Hvor har jeg bare været led. Det skær i mig ved tanken om Christina der lider. Hvor er hun mon lige nu? Jeg burde have vidst det. Jeg burde have vidst at det ville ende sådan her. Cecilie er så manipulerende, men jeg var bange for at sige at noget. Inderst inde er jeg meget følsom og blød, men jeg skulle hele tiden bevise noget andet, bygge en falsk facade op. Men det er slut nu. Jeg tager min mobil op af lommen. Ingen nye beskeder. Den er helt tom. Jeg strør min finger hen over skærmen, og fører den ned over Cecilies navn. Jeg får dårlig samvittighed, og med hurtige bevægelser rammer min finger slet. Jeg skal aldrig se hende igen. Aldrig.

fredag den 11. marts 2011

Referat af "Råzone"

Christina, Cecilie, Trine, og Pernille er bedste veninder og går i samme klasse. De ryger, mobber og stjæler. Cecilie er lidt af en leder i gruppen og Trine, Pernille og Christina er nok lidt bange for hende. Christina bor alene med sin far som er politimand, da hendes forældre er skilt. Christina bliver opdaget da de fire piger stjæler, men sladre om dem til skoleinspektøren. Cecilie, Pernille og Trine bliver sure på Christina og mobber hende. Nicolai invitere Christina ud, og Christina for følelser for ham. Pernille og Trine vil gerne gøre det godt igen, og invitere Christina over til en ”forfest” hvor hun bliver slået i gulvet af hendes såkaldte veninder. Nicolai for hældt stoffer i hans øl, og ender på hospitalet. Christina ”låner” hendes fars pistol, og skyder Cecilie i maven, efter at Trine og Pernille indser hvad de har gjort galt.