Hvordan kunne jeg lade det ske? Bare se hende ligge der på gulvet i sit blodige tøj. Alt sammen min skyld. Jeg var så ligeglad, så uopmærksom på hvad der kunne ske, men hvorfor? Tanker og spørgsmål flyver gennem hoved på mig. De samme igen og igen. Hvad har du gjort? Jeg rejser mig stille op, men synker sammen på gulvet igen. Jeg opdager at jeg sidder i en lille sø af tåre. Hvor har jeg bare været led. Det skær i mig ved tanken om Christina der lider. Hvor er hun mon lige nu? Jeg burde have vidst det. Jeg burde have vidst at det ville ende sådan her. Cecilie er så manipulerende, men jeg var bange for at sige at noget. Inderst inde er jeg meget følsom og blød, men jeg skulle hele tiden bevise noget andet, bygge en falsk facade op. Men det er slut nu. Jeg tager min mobil op af lommen. Ingen nye beskeder. Den er helt tom. Jeg strør min finger hen over skærmen, og fører den ned over Cecilies navn. Jeg får dårlig samvittighed, og med hurtige bevægelser rammer min finger slet. Jeg skal aldrig se hende igen. Aldrig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar